Virtuel generalforsamling i foreningen Vægterne  (Pottemagerens Hus)

 

Der indkaldes hermed til generalforsamling lørdag d. 24. april 2021 kl. 13.00

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent.

  2. Formanden aflægger beretning for 2020.

  3. Kassereren fremlægger regnskab til godkendelse for 2020.
    Du kan se regnskabet HER.

  4. Behandling af indkomne forslag.

  5. Valg til bestyrelsen. Lis Christensen og Knud Mortensen er på valg og siger ja til genvalg.

  6. Valg af autoriseret revisor.

  7. Eventuelt.

Indkomne forslag, herunder forslag til nye bestyrelsesmedlemmer skal senest 14 dage før generalforsamlingen sendes til Knud Mortensen. Mail. adr.: anni.sumopix@gmail.com.

Grundet regeringens restriktioner vedrørende coronasituationen kan vi ikke mødes på Pottemagerens Hus til vores ordinære generalforsamling. Desværre! Derfor har vi i år valgt at mødet bliver virtuelt.

Tilmeld dig derfor til generalforsamlingen via vores hjemmeside, senest fredag d. 23 april. Du tilmelder dig ved at udfylde den formular, som findes lidt længere nede på siden. Ved at udfylde de forskellige felter og sende den til os, vil du være tilmeldt årets onlilne årsmøde.

Igennem længere tid har vi haft overvejelser om et nyt navn for Pottemagerens Hus. I bestyrelsen oplever vi, at tiden nu er inde hertil. Vort ønske er, at I er med i en proces herom. Send derfor gerne jeres forslag til et nyt navn, så vil vi tage det med i vore overvejelser. På generalforsamlingen vil der blive lagt op til en drøftelse herom.

Med beklagelse må vi også meddele, at stævnet i april måned aflyses. Dette betyder, at næste stævne først bliver pinsestævnet i maj, som vi håber kan afvikles på normal vis. Vi glæder os meget til at være sammen med jer igen.

Bestyrelsen for foreningen Vægterne

v/ formand Knud Mortensen

 

Tilmelding til årsmødet: